Jens Juul ChristensenJens Juul Christensen
 
 
 

Om mig
Fotografering har været en lidenskab for mig i mere end 15 år. I starten rene turistbilleder, men efterhånden som kærligheden til fotografering tog over begyndte jeg at arbejde med teknikken, komposition og ikke mindst det vigtigste ved fotografering: at se lyset.

 

Fotograferingen
Under officielle ceremonier, f.eks en vielse foretrækker jeg at være i baggrunden og dokumentere så meget af begivenheden som muligt uden at gribe ind eller blive bemærket. Udstyret jeg bruger til fotografering kræver ikke blitz og jeg kan stå på god afstand og stadig få gode billeder.

Under portrætsessioner går vi rundt og jeg finder det gode lys, den rette baggrund og dem der skal fotograferes hjælpes på plads og derefter lader jeg folk bevæge sig med mindre forslag og råd. Stemningen under portrætsessioner holdes let, afslappet og evt med grin og sjov. En anspændt atmosfære vil sjældent give gode billeder.
På den måde sikres at billederne bliver smukke, naturlige og har deres eget liv. 

 

Billede stil
Mit mål er at de færdige billeder skal ligne præcist det øjet så da billedet blev taget. En kamerasensor kan ikke altid opfatte det samme som det menneskelige øje og ofte er redigering med software af billederne nødvendigt. Mine færdige billeder fremstår med naturlige farver, er skarpe og med et tydeligt hovedmotiv efter redigering og ligner præcist det øjet så.

 

Mine ydelser
Jeg tager opgaver som bryllup, begivenheder og portrætsessioner og meget andet. Tager gerne portrætbilleder ved solopgang og solnedgang hvis det ønskes.